RCFM’s tilbud til voksne

Når du er henvist til RCFM, gælder henvisningen hele livet.

I starten af dit forløb vil RCFM invitere dig forskellige opstartstilbud, men derefter er det dig, som kontakter os, når du ønsker rådgivning om noget specifikt, eller oplever særlige udfordringer, som vi skal løse i fællesskab.

Tidslinjen herunder beskriver RCFM’s faste tilbud, som du kan benytte, når som helst du har behov for bistand fra RCFM.

Når du er henvist

Visitationssamtale

Når RCFM har modtaget din henvisning, og du har givet samtykke til, at vi må kontakte dig, vil du få tilbudt en samtale med en af vores konsulenter. Under samtalen finder vi sammen ud af, hvordan RCFM bedst kan hjælpe dig.

Diagn

Introduktionskursus for voksne

Efter vi har modtaget din henvisning, vil du inden for 2 år få en invitation til et introduktionskursus.

Læs mere

På kurset får du grundlæggende viden om livet med en muskelsvindsygdom, og hvordan du arbejder sammen med forskellige fagpersoner om din rehabilitering.

På kurset kommer RCFM’s konsulenter godt omkring hverdagen med muskelsvind. Du vil få viden om hjælpemidler, træning, diagnoser, psykologiske aspekter,  lovgivning og meget mere. Derudover får du mulighed for at møde andre med muskelsvind, som du kan støtte dig til og dele erfaringer med.

Kurset foregår på Musholm Ferie – Sport – Konference i Korsør, og strækker sig over en weekend.

 

 


Formidling af dit barns behov

Rapporter og udtalelser

RCFM kan hjælpe dig med at beskrive og formidle dit behov for rehabilitering. Dette kan ske på forskellige tidspunkter i dit liv.

Læs mere
Køres

En konsulentrapport giver dig et grundlag for at planlægge din rehabilitering bedst muligt i samarbejde med alle nødvendige fagpersoner. Rapporten udarbejdes ofte i forbindelse med, at du bliver henvist til RCFM, eller at der sker ændringer i din situation, som kræver, at mange forskellige faggrupper inddrages. Det kan fx være, at sygdommen har udviklet sig, så du har brug for mere hjælp.

Nogle gange kan det være nødvendigt at dokumentere dit fysiske funktionsniveau, fx, i forbindelse med ansøgninger til kommunen. Har du behov for dette, kan vi på baggrund af en fysioterapeutisk undersøgelse eller en samtale lave en fysisk status eller en funktionsevnebeskrivelse. Dette er rapporter, der beskriver din aktuelle fysiske funktion, hvordan sygdommen forventes at udvikle sig og anbefalinger til nye eller yderligere indsatser.

Har du brug for dokumentation af en afgrænset problemstilling, kan vi skrive en udtalelse om din diagnose og særlige behov.

Ved behov for dokumentation, kan du henvende dig til RCFM’s administration. Find kontaktoplysninger her


Når livet giver bekymringer

Psykologbistand

Hvis du har behov for hjælp til at rumme, forstå og håndtere udfordringer, som er opstået på baggrund af din muskelsvindsygdom.

Læs mere her
1-6 å

RCFM tilbyder psykologbistand  fra en af RCFM’s erfarne psykologer, som kender din diagnose og ved hvilke udfordringer, den kan give.

På baggrund af en faglig vurdering tilbyder RCFM op til tre psykologsamtaler. Er du medlem af Muskelsvindfonden, har du mulighed for at få op til fem psykologsamtaler. Hvis du har behov for længerevarende samtaleforløb, skal du henvises til lokal psykologhjælp via egen læge.

Ved behov for psykologbistand, skal du kontakte RCFM’s administration. Find kontaktoplysninger her

Her på hjemmesiden kan du finde information om, hvordan man kan håndtere følelsesmæssige reaktioner og bekymringer, som man kan stå over for, når man får en muskelsvinddiagnose eller mister funktioner.

 


Kontakt os

Du er altid velkommen til at kontakte os for at få personlig rådgivning.

Du kan ringe til os på tlf. 89 48 22 22 eller sende en e-mail

Telefonerne er åbne
mandag til fredag kl. 10 – 14

Vi er et højt specialiseret hospital for muskelsvind.

Vi tror på, at de bedste rammer for livet med muskelsvind skabes, når vi ser det hele menneske i et livslangt perspektiv. Derfor er vores brugere altid i centrum.  

Vi deler specialviden med mennesker med muskelsvind, deres familier og fagpersonerVi arbejder på tværs af fagligheder og sektorgrænser. 

Vi er udsprunget af Muskelsvindfonden, men er en selvstændig enhed finansieret af regionerne. 

Kontakt os

E-mail: info@rcfm.dk
Tlf: +45 8948 2222

CVR-nr: 88502728

Hovedkontor
Kongsvang Allé 23
DK-8000 Aarhus C
Post sendes hertil

Sjællandsafdeling 
Blekinge Boulevard 2, 1.sal
DK-2630 Taastrup