Deltag i forskning

Forskning er ingenting uden deltagere. Dit bidrag er afgørende for at der skabes større viden om muskelsvindsygdomme.

Her kan du læse om

– hvordan du kan bidrage til forskningen

– hvordan du kommer med i et forskningsprojekt

– hvilke projekter, der søger deltagere

Ved at deltage i forskningsprojekter får du indblik i den nyeste forskning og i nogle tilfælde mulighed for at afprøve nye behandlingsmetoder. Du er også med til at sikre, at forskningen er relevant for dig og andre, der lever med din eller en lignende diagnose.

Hvem forsker i muskelsvind?

RCFM’s forsknings- og udviklingsafdeling forsker i livet med muskelsvind. Vores ambition er, at alle forskningsprojekter skal være relevante for brugerne, og derfor har brugerinddragelse høj prioritet i forskningen.

På universiteter og hospitaler forskes der i at finde nye behandlingsmetoder til mennesker med muskelsvind eller optimere eksisterende behandlinger. Det kan fx være forskning i ny medicin, træning, diagnosticering og velfærdsteknologi.

Hvad kan jeg bidrage med?

Du kan bidrage til forskningen på forskellige måder. Du kan deltage i interviews eller svare på spørgeskemaer. Du kan afprøve nye hjælpemidler, træningsmetoder eller deltage i forsøg med ny eller eksisterende medicin.

Hvordan kommer jeg med i et forskningsprojekt?

Er du bruger i RCFM eller går i fast kontrol på et hospital, vil du oftest få en direkte invitation til at deltage i de projekter, der er relevante for dig.

Hvis hospitalerne brug for flere personer, end de selv har registreret, beder de af og til RCFM om at formidle kontakt deres og brugere.

Der er også flere specialestuderende, som beder RCFM om hjælp til at finde deltagere til deres projekter.

Har du mod på selv at opsøge forskningsprojekter andre steder i verden, kan du få et overblik over relevante projekter på ClinicalTrials.gov .

Deltagere søges

Se hvilke forskningsprojekter, der søger deltagere, herunder.

Air for life

Respirationscenter Øst søger deltagere til forskningsprojektet Air For Life.

Projektet handler om hverdagen med respiratorbehandling i hjemmet, og hvordan overvågning, hjælp, tryghed, privatliv og selvbestemmelse fungerer i praksis.

Læs mere om projektet her

Kandidatstuderende søger deltagere til projekt om madlavning for mennesker med mobilitetsnedsaettelse

Læs mere her

Vi er et højt specialiseret hospital for muskelsvind.

Vi tror på, at de bedste rammer for livet med muskelsvind skabes, når vi ser det hele menneske i et livslangt perspektiv. Derfor er vores brugere altid i centrum.  

Vi deler specialviden med mennesker med muskelsvind, deres familier og fagpersoner. Vi arbejder på tværs af fagligheder og sektorgrænser. 

Vi er udsprunget af Muskelsvindfonden, men er en selvstændig enhed finansieret af regionerne. 

Kontakt os

E-mail: [email protected]
Tlf: +45 8948 2222

CVR-nr: 88502728

Hovedkontor
Kongsvang Allé 23
DK-8000 Aarhus C
Post sendes hertil

Sjællandsafdeling 
Blekinge Boulevard 2, 1.sal
DK-2630 Taastrup