Fyraftensmøder og kursusrækker for personer med ALS/MND

Vi tror på, at jo mere du ved om din egen diagnose, jo bedre er du i stand til at tackle de udfordringer, den giver.

Derfor har vores kurser altid været vigtige tilbud til vores brugere og deres pårørende.

I videoen til højre, kan du høre, hvad andre har fået ud af at deltage i en temarække for personer med ALS/MND.

Lær din diagnose at kende 

På RCFM’s kurser underviser vores ALS-konsulenter dig og dine nærmeste i de grundlæggende mekanismer bag din sygdomDu lærer blandt andet, hvorfor kroppen reagerer, som den gør, hvad du kan gøre for at forebygge symptomer, og hvad den seneste forskning viser om hjælpemidler og behandling.  

At finde rundt i systemerne 

Vvil gerne give dig indsigt i, hvordan du navigerer i et ofte komplekst social- og sundhedssystem. Hvem der kan hjælpe, hvad du kan få hjælp til, og hvordan du søger om hjælp. RCFM’s socialrådgivere kender lovgivningen på muskelsvindområdet indgående og kan guide dig til det gode samarbejde med kommune og sundhedssystem. 

Lær af andres erfaringer 

Lige så vigtigt det er at have viden om sin diagnose, lige så vigtigt er det at have et godt netværk, der kender til de problemstillinger, du står over for i hverdagen. 

På RCFM’s kurser er der derfor skabt plads til at udveksle erfaringer med de andre deltagere om deres oplevelse af livet med ALS/MND.

At møde andre og danne netværk 

Når du skal på kursus første gang, kan det virke skræmmende at skulle møde mange nye menneskerder, ligesom dig selv, for nylig har fået en diagnose 

Måske er du stadig i en tilstand af chok. Måske er du usikker på, hvordan du vil reagere over for andre i samme situation. Måske er du bange for at se i andre, hvad fremtiden bringer dig.   

Husk på, at de fleste har det på samme måde. Vores erfaring viser, at når den første usikkerhed har lagt sig, er det oftest en rigtig positiv oplevelse at være sammen med ligesindede. 

 Hvordan kommer jeg med på RCFM’s kurser? 

Du vil automatisk blive inviteret til de kurser, der er relevante for dig og din familie.  

Fordi alle kurser er målrettet særlige grupper af brugere, sker invitation altid på baggrund af en grundig visitation. Det betyder, at RCFM’s konsulenter gennemgår/vurderer den enkelte brugers behov i forhold til kursets indhold, og ligeledes om brugeren vil kunne drage nytte af den generelle formidling, der sker på et kursus, eller om der er behov for en mere målrettet indsats  

Du kan kun tilmelde dig de kurser, du er inviteret til. 

 Hvor afholdes RCFM’s kurser? 

Vi forsøger at holde vores kurser og temadage forskellige steder i landet, så du har mindst mulig transporttid. Vores fyraftensmøder for ALS/MND afholdes derfor både i Aalborg, Aarhus, Kolding og Høje Taastrup. Alle steder er selvfølgelig tilgængelige for mennesker med funktionsnedsættelse. 

Læs mere om, hvilke kurser, vi aktuelt udbyder her

Andre har også læst

  • Icon

    Ny med muskelsvind

    Få svar på almindelige spørgsmål, og læs om vores tilbud til dig

    Læs mere
  • Icon

    At leve med muskelsvind

    Find råd og vejledning om muskelsvind i alle livets faser

    Læs mere
  • Forskning

    Forskning

    Læs om forskning i muskelsvind

    Læs mere

Vi er et højt specialiseret hospital for muskelsvind.

Vi tror på, at de bedste rammer for livet med muskelsvind skabes, når vi ser det hele menneske i et livslangt perspektiv. Derfor er vores brugere altid i centrum.  

Vi deler specialviden med mennesker med muskelsvind, deres familier og fagpersonerVi arbejder på tværs af fagligheder og sektorgrænser. 

Vi er udsprunget af Muskelsvindfonden, men er en selvstændig enhed finansieret af regionerne. 

Kontakt os

E-mail: [email protected]
Tlf: +45 8948 2222

CVR-nr: 88502728

Hovedkontor
Kongsvang Allé 23
DK-8000 Aarhus C
Post sendes hertil

Sjællandsafdeling 
Blekinge Boulevard 2, 1.sal
DK-2630 Taastrup