Overblik over forskning i medicin mod limb girdle muskeldystrofi

Der findes mere end 30 forskellige former for limb girdle muskeldystrofi (LGMD), hver forårsaget af en bestemt genetisk mutation. For at kunne udvikle et medicinsk præparat til LGMD og afprøve det i kliniske forsøg, skal man først og fremmest kende de enkelte geners funktion og deres betydning i muskelcellens struktur og funktion. Herefter kan man forsøge at udvikle en behandling, der kan kompensere for den manglende funktion.

Nedenfor kan du læse de seneste fremskridt i forskningen, og få en oversigt over hvilke metoder man lige nu håber at kunne bruge til en behandling.

Behandlinger med små molekyler

Lovende foreløbige resultater fra fase 3-studie

Oktober 2026

Resultater fra det internationalt fase 3-studie FORTIFY, som undersøger den eksperimentelle medicin BBP-418 viser gode tegn.

Medicinen er målrettet til personer med LGMD R9 (tidligere kaldet LGMD 2I).

Hvad er BBP-418?

LGMD R9 skyldes forandringer i FKRP-genet, som betyder, at genet ikke producerer nok af det protein, der beskytter musklernes. Dette gør musklerne mere sårbare over for skade og fører til gradvist tiltagende muskelsvaghed, især i hofter, ben og skuldre.

BBP-418 er en eksperimentel medicin, der tilfører kroppen et stof som øger produktionen af beskyttende protein, som skal forbedre eller stabilisere musklernes funktion.

Medicinen kommer i form af granulat, som opløses i vand og drikkes.

Behandlingen er udviklet af biotekvirksomheden BridgeBio.

Om FORTIFY-studiet

FORTIFY er et internationalt lodtrækningsforsøg (randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret) i fase 3, der undersøger sikkerhed og virkning af lægemidlet BBP-418 hos personer med LGMD R9 i alderen 12-60 år.

Studiet gennemføres på centre i Danmark, USA, Australien, Tyskland, Italien, Holland, Norge og Storbritannien. I Danmark er det Rigshospitalet, som står for afprøvningen.

Hvad viste de foreløbige resultater?

  • De foreløbige analyser tyder på, at BBP-418 både er sikkert og opfylder forsøgets formål. Resultaterne viste bl.a.:
  • Nedsatte niveauer af kreatinkinase (CK), som er en markør for muskelskade. Forbedringer kunne ses allerede efter tre måneders behandling og blev opretholdt gennem 12 måneder.
  • Bedre gangfunktion sammenlignet med placebo. Forskelle mellem behandlings- og placebogruppen kunne måles allerede efter tre måneder.
  • Efter 12 måneder gennemførte deltagere behandlet med BBP-418 en 100 meter-gangtest omkring 31 sekunder hurtigere end deltagere, der fik placebo.
  • I en 10 meter-gangtest viste deltagere, som havde fået BBP-418 forbedret ganghastighed, mens placebogruppen oplevede tilbagegang.
  • Generelt oplevede de patientgrupper en positiv effekt uanset alder, genotype og lungefunktion ved studiets start.

Hvad betyder resultaterne?

Resultaterne tyder på, at BBP-418 kan have potentiale til at bremse sygdomsudviklingen og forbedre den fysiske funktion hos personer med LGMD R9. De tidlige forbedringer i gangfunktion og reduktionen af tegn på muskelskade er særligt opmuntrende.

Forsøget forventes afsluttet i september 2027, men BridgeBio planlægger at ansøge om godkendelse af lægemidlet allerede i efteråret 2026.

 

Behandling med genterapi

Ved de ressecive former for LGMD, hvor man har to kopier af genet, kan genterapi måske være en mulighed. Behandlingen vil her gå ud på at indsætte et nyt gen, der kan kompensere for det gen, der ikke fungerer korrekt.

ATA-100

Rigshospitalet deltager i et forsøg med den eksperimentelle genterapi ATA-100 til LGMD type R9 (tidligere type 2I), som løb fra  Forsøget, som sker i samarbejde med hospitaler i Paris og Newcastle. Forsøget er et fase 1-studie på 6 patienter. Herefter starter fase 2-studie hvor 30 patienter inkluderes på verdensplan. For at kunne være med skal patienterne kunne gå 10 m på under 12 sec uden hjælpemidler og ikke modtage respirationsstøtte, og LVEF skal være 50 % eller bedre.

Resultater Fase 1-forsøget viste at medicinen var sikker og havde effekt på lungefunktion og gangfunktion.

Behandling med oligonucleotider

Hos de dominante former for LGMD kan en mulig behandling findes i den teknik, der bl.a. testes på personer med Duchennes muskeldystrofi. Her benytter man sig af en såkaldt antisense-terapi (antisense oligonucleotider), som er små stykker af genetiske molekyler, der kan få muskelcellen til at øge den produktion af protein, som ellers ikke er muligt pga. den genetiske forandring.

Der er er endnu ikke påbegyndt nogen kliniske forsøg med denne form for behandling.

Vi er et højt specialiseret hospital for muskelsvind.

Vi tror på, at de bedste rammer for livet med muskelsvind skabes, når vi ser det hele menneske i et livslangt perspektiv. Derfor er vores brugere altid i centrum.  

Vi deler specialviden med mennesker med muskelsvind, deres familier og fagpersoner. Vi arbejder på tværs af fagligheder og sektorgrænser. 

Vi er udsprunget af Muskelsvindfonden, men er en selvstændig enhed finansieret af regionerne. 

Kontakt os

E-mail: [email protected]
Tlf: +45 8948 2222

CVR-nr: 88502728

Hovedkontor
Kongsvang Allé 23
DK-8000 Aarhus C
Post sendes hertil

Sjællandsafdeling 
Blekinge Boulevard 2, 1.sal
DK-2630 Taastrup