Førtidspension

Hvis din arbejdsevne er så varigt og væsentligt nedsat, at du ikke kan opnå ordinær beskæftigelse eller arbejde i fleksjob, kan din bopælskommune bevillige førtidspension.

Som modtager af førtidspension, har du mulighed for at arbejde i job med løntilskud for førtidspensionister.

Kommunen kan i særlige tilfælde bevillige førtidspension til personer under 40 år.  Førtidspension kan ikke bevilliges, hvis din arbejdsevne er uafklaret, eller hvis den kan forbedres igennem andre beskæftigelsestiltag.

Det er en betingelse for at få tilkendt førtidspension, at kommunen efter en samlet, faglig vurdering anser det for dokumenteret, at din arbejdsevne er nedsat i et sådant omfang, at du ikke kan blive selvforsørgende.

Seniorpension

Seniorpension er en selvstændig myndighed under ATP (Arbejdsmarkedets tillægspension), der kan bevillige seniorpension, hvis du er tæt på folkepensionsalderen, har været mange år på arbejdsmarkedet, og arbejdsevnen er så nedsat, at du ikke kan arbejde i et almindeligt job eller i et job med særlig støtte, fx fleksjob.

Det er et krav, at:

  • man har op til seks år til folkepensionsalderen
  • du skal have været 20-25 år på arbejdsmarkedet, og din arbejdsevne skal være varigt nedsat til højest 15 timer om ugen i dit seneste job.

Læs mere her: https://www.borger.dk/kampagnesider/seniorpension

Job med løntilskud for førtidspensionister

Job med løntilskud for førtidspensionister (tidligere kaldt skånejob) er en mulighed, hvis du ikke kan arbejde i et job på almindelige vilkår. Du skal være bevilliget førtidspension for at kommunen kan tilkende dig et job med løntilskud. Arbejdssted og antal timer aftales i samarbejde med arbejdsgiver og evt. fagforening.  Du kan efter behov få mentorstøtte, hjælpemidler mv. i jobbet.

  • Ny med muskelsvind

    Få svar på almindelige spørgsmål, og læs om vores tilbud til dig

    Læs mere
  • At leve med muskelsvind

    Få råd og vejledning om muskelsvind i alle livets faser

    Læs mere
  • Forskning

    Læs om forskning i muskelsvind

    Læs mere

Vi er et højt specialiseret hospital for muskelsvind.

Vi tror på, at de bedste rammer for livet med muskelsvind skabes, når vi ser det hele menneske i et livslangt perspektiv. Derfor er vores brugere altid i centrum.  

Vi deler specialviden med mennesker med muskelsvind, deres familier og fagpersonerVi arbejder på tværs af fagligheder og sektorgrænser. 

Vi er udsprunget af Muskelsvindfonden, men er en selvstændig enhed finansieret af regionerne. 

Kontakt os

E-mail: [email protected]
Tlf: +45 8948 2222

CVR-nr: 88502728

Hovedkontor
Kongsvang Allé 23
DK-8000 Aarhus C
Post sendes hertil

Sjællandsafdeling 
Blekinge Boulevard 2, 1.sal
DK-2630 Taastrup