Forskning i medicin mod Dystrofia myotonika type 1 (DM1)
Årsagen til DM1 findes i DMPK-genet, som påvirker skeletmuskulaturen, hjertet og den glatte muskulatur. To lægemidler, der angriber årsagen til sygdommen afprøves i øjeblikket, og de foreløbige resultater er lovende.
-
Et amerikansk forsøg med en ny type medicin til personer med dystrofia myotonika type 1 har vist gode resultater. Medicinen er udviklet af biotech-virksomheden Avidity Biosciences.
Det kliniske forsøg, kaldet MARINA – OLE, var et fase 2-forsøg, som strakte sig over et år. Forsøget viste at medicinen er sikker og at den kan vende sygdomsudviklingen af dystrofia myotonika type 1.
Medicinen går i udviklingsfasen under navnene del-desiran og AOC 1001. Den virker ved at angribe årsagen til DM1, som findes i DMPK-genet, og som påvirker skeletmuskler, hjertet og den glatte muskulatur.
De 37 forsøgsdeltagere oplevede, at medicinen gjorde musklerne bedre i stand til at slappe af, gav dem øget muskelstyrke og gjorde dem bedre i stand til at udføre daglige aktiviteter som at tage bad, gå på trapper og deltage i sociale aktiviteter.
Alle 37 forsøgsdeltagere valgte at fortsætte i et opfølgende forsøg, hvor de modtager behandlingen hver tredje måned.
Medicinen gives intravenøst, og kvalme og hovedpine blev rapporteret som de mest almindelige bivirkninger. Ingen fik alvorlige bivirkninger, og ingen af de 37 deltagere er stoppet i forsøget.
I foråret 2024 opstartede man et globalt fase 3-forsøg, HARBOE, som foregår 40 steder i verden med deltagelse af 150 patienter. Forsøget er i sin afsluttende fase, og der forventes at komme resultater i løbet af 2027.
-
Foreløbige resultater fra et klinisk forsøg, kaldet ACHIEVE, har vist gode resultater. Der er tegn på, at medicinen kan forbedre musklernes evne til at slappe af efter sammentrækning og derved reducere myotoni, samt give mindre træthed. Forsøget var et fase 1/2-forsøg, som testede sikkerhed og virkning. En fuld rapport fra forsøget forventes i 2027.
Medicinen er udviklet af medicinalfirmaet Dyne, som allerede er i gang med et større fase 3-forsøg, som de håber kan bekræfte resultaterne fra det første forsøg. Firmaet håber at inkludere 150 forsøgspersoner i forsøget.
Dyne forventer at få behandlingen godkendt til det amerikanske marked i 2028.
-
Hos personer med DM1 oplever mere end 80 procent dagtræthed, hvilket kan være næsten lige så invaliderende som de primære symptomer på sygdommen.
Derfor har man testet lægemidlet pitolisant for om det kunne reducere dagtræthed hos personer med DM1. Pitolisant anvendes allerede under navnet Wakix til behandling af sygdommen narkolepsi.
Pitolisant virker ved at øge andelen af histamin i hjernen. Histamin er et stof, der hjælper folk med at holde sig vågne i løbet af dagen ved at øge aktiviteten i de hjerneområder, der regulerer opvågning, samtidig med at aktiviteten i de områder, der hjælper med at sove, reduceres.
I en randomiseret, placebokontrolleret fase 2-undersøgelse med i alt 30 deltagere, fik deltagerne en enten pitolisant eller placebo en gang dagligt i 11 uger. Efter afslutning kunne deltagerne være med i et forlængelsesforsøg, hvor alle modtager behandlingen i cirka et år.
Det primære mål med undersøgelsen er at evaluere ændringer af dagtræthed efter 11 uger sammenlignet med baseline (undersøgelsens begyndelse). Forskerne måler trætheden med skalaerne Epworth Sleepiness Scale og Clinical Global Impression of Severity (CGI-S), og deltagerne rapporterer selv om ændringer i sygdomsbelastning.
Efter næsten tre måneders behandling med pitolisant sås der en reduktion af overdreven dagtræthed, og deltagerne oplevede selv, at de var mindre belastede af sygdommen.
