logo


Kongsvang Alle 23
8000 Århus C
Tlf. 8948 2222
Fax: 8948 2212
infovest@rcfm.dk

Bernstorffsvej 20
2900 Hellerup
Tlf. 8948 2222
Fax: 3962 2287
infoost@rcfm.dk

 

Unge fra 16-18 årUnge fra 16-18 år

Krop

Der er stærkt nedsat muskelkraft generelt og nu også i hænderne og fingrene. Der kan kun foretages små bevægelser i hænder og fingre.

Der er udtalte kontrakturer i arme, hænder, ben, fødder og kæbeled. Der er stramning i halsmuskulaturen.

Ryggen er operativt fikseret. Der risiko for øget skævhed i bækkenet og dermed asymmetri af bækken og krop. Der er risiko for skoliose i halsen.

Tendens til forstoppelse.

Der er betydelig nedsat hostekraft og vitalkapacitet, og der er ofte behov for assisteret vejrtrækning om natten.

Der er nedsat evne til at åbne munden og til at tygge.

Der kan være vægttab.

Flere har nedsat hjertefunktion.

Der kan være smerter, primært fra siddestillingen.

Der kan være hudproblemer.

Den unge kan have svært at tage beslutning om at få hjælp til vejrtrækningen i form af respirator.

Kognitive vanskeligheder kan gøre det svært at være aktiv og udadvendt.

 

Aktivitet

Den unge mand har behov for specialtilpasset støtte af hoved og krop for at kunne opretholde den siddende stilling og undgå gener fra ryg og sædeparti.

Han har behov for hjælp til at flytte hånden fra joy-sticket.

Der kan være behov for specielt joystick og specialtilpasninger for at kunne bruge computeren.

Ved stillingsskift i sengen er der behov for hjælp til lejring af krop, arme og ben.

Han skal have praktisk hjælp til alle toiletbesøg, personlig hygiejne, af- og påklædning.

Kan skrive på computer.

Han skal have hjælp til at spise og drikke, og kan have behov for mere findelt mad.

Med hjælp til at få hænder og krop placeret hensigtsmæssigt er det ofte muligt at den unge kan tilfredsstille sig selv seksuelt. 

Ved kommunikation kan det være nødvendigt at være tæt på den unge mand for at mindske gener fra lav og utydelig tale.  

 

Deltagelse

Det kræver tilpasninger og personhjælp, hvis det skal være muligt at finde fritidsaktiviteter, den unge mand kan deltage i sammen med jævnaldrende.

Der er behov for grundig vejledning om muligheder efter folkeskolen, herunder mulighederne for almindelige eller specialtilrettelagte ungdomsuddannelser.

Der kan være behov for særlig støtte til at tage beslutningerne om uddannelse og fremtid og til at gennemføre disse.

 

Omgivelserne

Uddannelsessteder, offentlige myndigheder og andre, der skal samarbejde med den unge, har behov for specialviden, da omgivelsernes forventninger til den unges muligheder for uddannelse og arbejde ofte er påvirket af uvidenhed.

Positive og realistiske forventninger fra omgivelserne fremmer den unges mulighed for at udvikle sin selvstændighed og personlige kompetencer.



Intervention

 

 

Efter individuel vurdering tilbydes:

 



Vær især opmærksom på

 

Ledbevægelighed

Rygskævhed/korset/rygoperation

Siddestilling indtil og efter korset/operation

Respiration

Nedsat hånd og fingerfunktion

Mestring af arbejdslederrollen til borgerstyret personlig assistance

Hjælpemidler til brug under uddannelsen og indretning af uddannelsesstedet

Specialundervisning / særligt tilrettelagt undervisning

Sammenhæng i praktisk hjælp i skolen/uddannelsesstedet, fritiden og hjemmet. Læs mere om praktisk hjælp i skolen og hjemmet her.

Uddannelses- / beskæftigelsesplaner efter afsluttet grundskole

Social deltagelse

Overgang til selvstændig økonomi

 

 

Læs her RehabiliteringsCenter for Muskelsvinds vejledning ”Nye regler … når du bliver 18 år” om overgangen fra barn til voksen.