I Folkeskoleloven er præciseret, at det er kommunalbestyrelsens ansvar at sørge for undervisning af børn og unge under 18 år i grundskolen. Desuden påhviler det også kommunalbestyrelsen at sørge for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til de børn og unge, hvis udvikling stiller krav om særlig hensyntagen eller støtte, der bedst kan opfyldes på specialskoler eller i specialklasser. (Folkeskoleloven § 20 stk. 1 og 2.)

Hvilket tilbud den enkelte elev har brug for, afgøres efter en pædagogisk-psykologisk vurdering foretaget af PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning). Indstillingen til at få foretaget denne vurdering kan gives af klasselæreren eller den kommunale sundhedstjeneste og skal ske i samråd med forældre og elev. (Bekendtgørelsen § 3.)

Har eleven brug for specialpædagogisk bistand, kan kommunalbestyrelsen ifølge bekendtgørelsen til Folkeskoleloven henvise eleven til en anden skole i kommunen end distriktsskolen, eller til specialklasser eller specialskoler i en anden kommune. Kommunalbestyrelsen skal så vidt muligt følge forældrenes og elevens ønske med hensyn til den skolemæssige placering, hedder det i bekendtgørelsen. (Bekendtgørelsen § 4, stk. 2.)

Hverken i Folkeskoleloven eller i bekendtgørelsen til loven er det præciseret, om en skole (eller kommunalbestyrelse) må henvise eller flytte en elev til en anden skole i kommunen på grund af manglende tilgængelighed på distriktsskolen.

Men i et svar i Folketinget har undervisningsminister Bertel Haarder i foråret 2008 tilkendegivet, at en skole ikke kan tvinge en elev til at skifte skole, hvis en elev får en funktionsnedsættelse, der betyder, at eleven bliver kørestolsbruger og får brug for praktisk hjælp.

De fysiske rammer er med andre ord ikke en begrundelse for at tvinge en elev til at skifte skole.