logo


Kongsvang Alle 23
8000 Århus C
Tlf. 8948 2222
Fax: 8948 2212
infovest@rcfm.dk

Bernstorffsvej 20
2900 Hellerup
Tlf. 8948 2222
Fax: 3962 2287
infoost@rcfm.dk

 

Adgangsforhold

 

Som udgangspunkt skal eleven med funktionsnedsættelse kunne komme ind og ud af skolebygningen ved egen hjælp. Eleven bør ikke være afhængig af, om der er en lærer, forælder, hjælper eller andre elever til at åbne døren for sig.

Inde i bygningen er det optimale, at eleven kan bevæge sig rundt på hele skolen på eget initiativ, men ofte vil det være nødvendigt at udvælge relevante døre, der bliver forsynet med en eller anden form for dørautomatik.

 

Trapper / niveauforskelle / gange

Uanset hvilken type muskelsvind eleven har, vil trapper og niveauforskelle altid volde problemer for eleven. Hvis eleven går dårligt på grund af den nedsatte muskelkraft, vil det kræve uforholdsmæssigt mange kræfter at gå på trapper, og er eleven kørestolsbruger, kan trappetrin og niveauforskelle kun forceres, hvis der er ramper, elevator eller som nødløsning en trappelift.

 

Når skolen skal vurdere, hvilke løsninger der skal til for at gøre skolen tilgængelig for eleven, er det vigtigt at tænke på hele skoleforløbet og sygdomsudviklingen. Får eleven f.eks. behov for en ”crosser” (el-drevet køretøj) eller en el-kørestol og hvornår? Er der plads til ramper, skal der installeres elevator osv.

 

De fleste skoler har meget lange gange og dermed store gå-afstande mellem klasselokaler, kantine, lærerværelse, gymnastiksal m.m. Det kan volde problemer at gå så langt for en elev med muskelsvind, der er gående. Hvis eleven har en el-kørestol eller en ”crosser”, som han/hun bruger udendørs eller over længere afstande, skal der tages stilling til, hvor crosseren eller el-kørestolen må parkeres, når eleven ikke bruger den? På gangen lige uden for klasseværelset eller i klasselokalet?

For at tilgodese elevens behov vil vi anbefale, at hjælpemidlet placeres så tæt på eleven som muligt.

 

De lange afstande kan også volde problemer for en elev i kørestol. Det tager tid at komme fra et lokale til et andet eller fra en etage til en anden, hvis eleven er nødt til at køre en omvej i forhold til sine gående kammerater, skal bruge elevator osv. Derfor er det vigtigt at tænke på placeringen af klasselokalet i forhold til de lokaler, toilet m.m., som eleven i øvrigt skal bruge.

 

Relevante hjælpemidler og indretning:

Rampe

Elevator

Trappelift

Dørautomatik