|
Disse praktiske råd til en bedre skolegang for elever med muskelsvind er opsamlet fra Skole- og Uddannelsesprojekt SKUDs hjemmeside 2008. Hjemmesiden lukkede i juni 2011.
Ny database med idrætslege
Handicapidrættens Videnscenter har opbygget en database, der foreløbig rummer 67 nye og gamle idrætslege, der er tilpasset mennesker med nedsat funktion. Databasen er opbygget, så man kan søge sig frem til en leg, der passer lige præcis til det behov, man har. F.eks. antal deltagere, rekvisitter, om legen skal foregå ude, inde eller i vand, og om der er tale om boldspil, fangelege, samarbejdslege osv.
Initiativet til databasen kommer fra bibliotekar Helle Cordua fra Handicapidrættens Videnscenter, som har arbejdet sammen med centrets idrætskonsulenter om at indsamle og beskrive de mange idrætslege.
Legebasen er målrettet alle, der arbejder med idræt, f.eks. undervisere, terapeuter og pædagoger.
Læs mere om legedatabasen på Handicapidrættens Videnscenters hjemmeside: http://www.handivid.dk.
Brugbare ”redskaber” i undervisningen fra Lene Daugaard
Neuropædagog Lene Daugaard fra Vejlefjord neurocenter var oplægsholder på temadagen for lærere den 5. marts. Lene Daugaard har en bred erfaring med børn med kognitive vanskeligheder og gav i sit oplæg nogle redskaber til, hvordan man kan tackle situationer og f.eks. vende en problemstilling anderledes, så eleven får et positivt signal i stedet for et negativt.
Vi har uddraget et par af de forslag og gode råd, som Lene Daugaard gav.
Stjernestunder – Elever, der er kognitivt svage, kan have brug for ”stjernestunder” i undervisningen, lektielæsningen eller andre situationer, hvor de skal koncentrere sig. Eleverne bruger mange ressourcer på at lære, og hvis de konstant mærker kravet om at ”være på”, kan de blive stressede. Derfor kan der være brug for en stjernestund – en lille pause – hvor der ikke stilles de samme krav.
At læse med – Når man skal støtte en elev i læsning, kan det være en god idé at læse med eleven (højt). Når eleven så er i gang, trapper den voksne langsomt ud af læsningen. Går eleven senere i stå, læser den voksne igen med, inden han/hun igen trapper ud. Det vil gøre læseoplevelsen mere flydende og positiv.
Fokus på det, der skal læres – I stedet for at skælde ud eller irettesætte eleven for det, han ikke kan, er det langt bedre og mere konstruktivt at fokusere på det, eleven skal lære. F.eks. hvis eleven ofte har en negativ opførsel med at slå og sparke andre, vil det være mere hensigtsmæssigt at fortælle eleven, at han skal lære at holde arme og ben ind til kroppen – end at skælde eleven ud for at sparke og slå.
Feed forward – Det kan være en god idé at aftale et kodeord eller kodetegn med eleven, som den voksne kan give eleven før en uhensigtsmæssig adfærd eller sprogbrug. Ved at bruge det aftalte tegn, lyd eller ord kan den voksne på en diskret måde forsøge at stoppe eleven, inden situationen udvikler sig til noget, der udløser konflikt, skænderi eller skældud.
Afstemme ønsker og prioriteringer – For at undgå at forældre og lærere/skole kommer i modsætning vil det være en god idé at lade forældre skrive en liste over ønsker og prioriteringer for deres barns skolegang. Det vil give en bedre og mere åben dialog, hvis forældrenes forventninger er kendt af lærerne/skolen.
At række hånden op
Elever med Duchennes eller Beckers muskeldystrofi får på et tidspunkt svært ved at række hånden op i timerne. Derfor kan de måske bruge en idé fra en elev med muskelsvind, der løste problemet ved at få monteret et ”ræk-hånden-op-lys” på sin el-kørestol. Hjælpemidlet lignede en slags pegepind med en lys-diode i enden.
Hjælpemidlet er udviklet og forhandles af firmaet Aabentoft A/S i Skødstrup ved Århus. Firmaet har specialiseret sig i løsninger til elektriske kørestole.
|
