En elev med muskelsvind er først og fremmest en elev. Derfor er det en god regel at tænke på det almindelige først og have de samme forventninger om indlæring hos ham/hende som hos hans/hendes klassekammerater. Først derefter kan man tænke på, hvilke særlige behov eleven med muskelsvind har.

Når en hjælper skal ansættes, er det meget vigtigt at lytte til, hvilken ansøger eleven ønsker ansat. Hvis samarbejdet mellem elev og hjælper skal fungere, skal ”kemien” mellem dem være god, og der skal være en gensidig respekt og forståelse. Der findes flere eksempler på, at et dårligt forhold mellem elev og hjælper giver eleven en negativ opfattelse af hele skolegangen.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at det sjældent er den samme type hjælp, en elev har brug for i hele skoleforløbet. Derfor kan det ofte være godt at skifte hjælper undervejs i skolegangen.

En anden vigtig overvejelse er, at eleven med muskelsvind ikke skal have mere hjælp end nødvendigt. Det er f.eks. ikke sikkert, at eleven har brug for hjælp i alle timer i skolen. Kort sagt bør eleven få den hjælp, han/hun har brug for og ikke mere.

Nedenstående liste er eksempler på områder, som elever med muskelsvind ofte har brug for hjælp til. Den konkrete hjælp skal altid vurderes ud fra den enkelte elev og hans/hendes funktionsniveau. Derfor er listen tænkt som en vejledning eller huskeliste og ikke en oversigt, der gælder alle elever med muskelsvind.

Praktiske opgaver, som typisk kræver hjælp:

• At få overtøj/tøj af og på

• At komme op efter fald

• At hente og samle ting op

• At åbne døre

• At komme på toilettet

• At bære skoletasken

• At deltage i idrætstimer, inkl. omklædning og bad

• At gå på trapper

• At gå på ujævnt terræn

• At slå op i bøger, viske ud, deltage i praktisk betonede fag m.m.

• At tage notater for eleven

• At deltage i skoleudflugter, lejrskoler m.v.

• At blive rettet op i kørestolen

• At få hjælp til at klø sig

• At flytte benene, hvis noget generer

• At få hjælp til at hoste

Ovenstående liste er primært hjælperens ansvar at sørge for, mens de følgende pædagogiske/sociale opgaver sker på lærerens foranledning og dermed er lærerens ansvar:

Pædagogiske/sociale opgaver, som kræver hjælp. F.eks. når eleven:

• Har læseproblemer

• Har kontaktbesvær

• Har svært ved at tage initiativ til kontakt eller leg med kammerater

• Har brug for at få opgaver gentaget og evt. forklaret

• Har svært ved at indgå i en social sammenhæng

Eller konkrete opgaver som:

• At indskanne bøger

• At fotokopiere

• At hjælpe eleven med brug af computer

• At undersøge tilgængeligheden m.m. ved kommende udflugtsmål for klassen

Uanset hvilken type hjælp, eleven har brug for, er det de ansatte ved kommunens PPR (Pædagogisk, Psykologisk Rådgivning), der vurderer behovet og indstiller typen af hjælp, antal hjælpertimer m.m.

Formelt er det skolens leder, der beslutter og ansætter hjælperen, men i praksis er ofte forældre, involverede lærere og eleven med til at ansætte den konkrete hjælper.

I nogle kommuner har man valgt en anden struktur. F.eks. i Århus Kommune, hvor PPR-afdelingerne er blevet samlet under et overordnet Videnscenter for Rådgivning og Specialpædagogik (VRS). I Århus er det derfor de ansatte på VRS, der tager stilling til elevens behov for støtte ud fra den ansøgning, den pågældende skole har sendt. Siger de ja til ansøgningen, er det derefter den enkelte skoles ansvar at stå for ansættelse af hjælper m.v.

Se også punktet om ansættelse af hjælpere.

I nogle tilfælde kan det være en fordel for eleven med muskelsvind og familien, at eleven har den samme hjælper i hjemmet som i skolen. Det betyder dog, at hjælperens timer skal bevilges ud fra to forskellige paragraffer og afgøres af to forskellige instanser: hjælpen i skolen afgøres af skolens leder efter Folkeskoleloven, mens hjælpen i hjemmet bevilges af socialforvaltningen efter Lov om Social Service.

Forældre kan klage over skolens afgørelse.

Læs om klagemulighederne i punktet om lovgrundlaget.

Læs også afsnittet om Kombineret hjælper