logo

Skriv til RehabiliteringsCenter for Muskelsvind:

info@rcfm.dk

 

Merudgifter til børn

Servicelovens §41

 

Kommunen kan bevilge dækning af de nødvendige merudgifter ved forsørgelsen i hjemmet, som er en følge  af barnets varigt nedsatte funktionsevne. Det er kommunen, der vurderer, om merudgiften er nødvendig. De udgifter, som skønnes almindelige for andre familier, kan ikke dækkes. Merudgiften er differencen mellem udgiften til et barn med handicap og et barn uden. Udgifterne skal overstige en bagatelgrænse pÃ¥ ca. 4.000 kr om Ã¥ret. Udgifterne skal sandsynliggøres og tages normalt op til revurdering en gang om Ã¥ret. Hvis der i løbet af Ã¥ret sker større ændringer, eksempelvis at nogle udgifter ophører, har forældrene pligt til at underrette kommunen om det (man har oplysningspligt).

 

Eksempler

Eksempler på merudgifter kan være udgifter til, beklædning, ekstra vask, pasning, forsikringer, fritidsaktiviteter, aflastning i hjemmet, handicaprettede kurser til forældre og andre pårørende, befordring, forskellen mellem driftudgifter til kassebil (handicapbil) og almindelig bil, forældreophold på hospital i forbindelse med barnets indlæggelse, egenbetaling på medicin, merudgifter i forbindelse med nødvendig boligskift (det er kommunen, der skal lave boligvurdering og afgøre, at det er nødvendigt med boligskift) og særlig kost. Eksemplerne er ikke udtømmende, da der kan være andre merudgifter ved forsørgelsen.

Det er vigtigt nøjagtigt at beskrive merudgifterne og gemme kvitteringer, da det så er nemmere at sandsynliggøre næste år.

Husk at få en skriftlig bevilling med begrundelse og klagemulighed. Og husk at der er offentlighed i forvaltningen, så man har ret til at få sagsakterne i sin sag, så man kan følge med i sagsgangen.

 

Klagevejledning

 

Ophør

Merudgifter til børn ophører, når barnet bliver 18 år. Så tag i god tid før da kontakt med kommunen, da der er andre regler for voksne.

 

Nyttige links:


www.retsinfo.dk
www.borger.dk hvor alle reglerne findes.
www.dukh.dk , den uvildige konsulentordning på handicapområdet.