Muskelsvind er en fællesbetegnelse for en række neuromuskulære sygdomme. Det vil sige sygdomme, der påvirker samspillet mellem nerver og muskler. Både børn og voksne kan få sygdommene.
Muskelsvindsygdommene er kendetegnet ved, at muskelkraften gradvist forsvinder fra enkelte muskler eller større muskelgrupper. I mange tilfælde ser man samtidig, at musklerne bliver tyndere.
Der er stor forskel på, hvornår i opvæksten de enkelte muskelsvindsygdomme opstår, hvordan de udvikler sig, og hvilke fysiske handicap de resulterer i. Det skyldes, at sygdommene rammer forskellige steder i den såkaldte motoriske enhed. Den motoriske enhed er et lægeligt udtryk for de dele af kroppen, der kontrollerer reaktionerne i musklerne, efter at hjernen har givet det første signal:
Rygmarven - mere præcist den motoriske forhornscelle.
Den perifere nerve - dvs. nervetrĂĄdene, der forbinder rygmarven med musklerne.
Den motoriske endeplade - dvs. det sted, hvor nerveimpulsen overføres til musklen.
Muskelcellen.
Næsten alle muskelsvindsygdomme opstår på grund af fejl i arveanlæggene. Sygdommene vil derfor nedarves, men arvegangen er forskellig fra sygdom til sygdom.
I Danmark mener man, at omkring 3.000 mennesker har muskelsvind. For ca. 2.000 af dem, er sygdommen så udtalt, at de har brug for behandling og støtte.
Muskelsvind kan ikke helbredes, men man kan gøre meget for at mindske følgerne af sygdommen.
GĂĄ til afsnit:
Fortællinger om muskelsvind. Fortællinger om livet med muskelsvind på godt og ondt.
Konsensusprogrammer. Læs her eksperternes anbefalinger for den bedste diagnosticering og behandling af muskelsvind og følgevirkningerne.
Sygdomsbeskrivelser. Læs her en beskrivelse af de mest almindelige former for muskelsvind.
I "RĂĄd og vejledning" er der yderligere oplysninger om muskelsvindsygdommene.
Læs meget mere om muskelsvindsygdommene, årsagen til dem, arvelighed, symptomer og behandlingen og forebyggelse af sygdommenes følgevirkninger i vejledningen "Muskelsvind hos børn".
