|
|
 |
|
|
|
|
|
| |
|
|
Ny familieguide om Duchennes muskeldystrofi
22.06.11 13:31
En stor kreds af internationale behandlere og forskere har sammenskrevet den nyeste viden om Duchennes muskeldystrofi i en såkaldt "Familieguide" om diagnostik og behandling af sygdommen.
Initiativet er blevet til med støtte fra det amerikanske Centers for Disease Control and Prevention (CDC) i samarbejde med patientforeninger og det europæiske netværk TREAT-NMD. Hæftet er baseret på en artikel fra det anerkendte videnskabelige tidsskrift the Lancet Neurology.
Anbefalingerne bygger på en omfattende undersøgelse, udført af 84 internationale eksperter i diagnosticering og behandling af DMD, som repræsenterer en bred vifte af specialer. De har uafhængigt af hinanden "vurderet" de metoder, der anvendes i behandlingen af DMD ud fra, hvor "nødvendige", "hensigtsmæssige" eller "uhensigtsmæssige" de er på forskellige stadier af DMD-forløbet. I alt har de forholdt sig til mere end 70.000 forskellige hændelsesforløb, hvilket har givet dem mulighed for at opstille retningslinjer, som flertallet af dem vurderede som "god praksis" for behandling af DMD.
Læs "Diagnose og behandling af Duchennes muskeldystrofi - En familieguide" her.
| |
|
|
|
|
|
|
|
| |